The Storm – Lullaby
Jeg undskylder jeg ikke har fået lavet en sang i denne weekend. Det skyldes jeg har brugt hele weekenden i en lille spejderhytte, sammen med nogle af de dejligste mennesker jeg kender. Indlægget bærer derfor også lidt præg af, at jeg har haft en lang dag, og er træt efter en super weekend.
Jeg synes dog ikke du skal snydes for lidt (forsinket) musik, så her kommer en video vi optog. Akkorderne er aflyttet umiddelbart inden optagelsen, og det er optaget med en iPhone 4.
Saybia Medley – I Surrender og Angel
Da jeg ikke kunne bestemme mig for ugens sang, får du hele 2 stk., nemlig I Surrender og Angel - begge originalt lavet af Saybia.
De er optaget på normal vis, hvor jeg først har indspillet guitaren, og siden sunget indover. I Surrender har jeg lagt 1 tone under originalen. Hvis det lyder meget skidt er det måske fordi jeg ikke er helt frisk i dag, men du er stadig meget velkommen til at kommentere
.
Du er også meget velkommen til at komme med forslag til fremtidige sange jeg kan spille. Måske spiller jeg lige netop din sang?
Spend My Life fuld demo
Spend My Life (Demo) by dennisslj
I sidste uge lancerede jeg en demoen: Spend My Life (Working title - early demo). I denne uge kan jeg med stolthed præsentere en mere fyldig demo, der giver et bedre indblik i nummeret.
Demoen er blevet til i samarbejde med min ven Benjamin. Over 2 dage i et lille øvelokale, med lidt basalt studieudstyr, har vi fået det her nummer på benene. Det skal lige siges vi aldrig har prøvet at lave en "rigtig" demo før, så vi synes da selv vi er sluppet ganske godt fra det.
Ny demo: Spend My Life
Dennis - Spend My Life (Working title - early demo) by dennisslj
Ugens nummer, er en af mine egne kreationer. Et nummer der er så nyt, så det endnu ikke er dage gammelt, men kun timer. Det skal dog siges nummeret endnu ikke er færdigt, da der mangler både trommer/percussion, leadguitar, en ordentlig titel og meget mere. Jeg syntes dog alligevel du skulle have lov til at prøve at lytte til det, og give din kommentar med på vejen.
Cover af Gasolin – This Is My Life
This Is My Life (cover) by dennisslj
I denne uge faldt valget på et nummer jeg efterhånden har spillet en del gange. Det er et af mine største yndlingsnumre, som jeg bare kan høre igen og igen, nemlig Gasolins This Is My Life. Selvom jeg har indspillet den flere gange, så har jeg aldrig tænkt over at optage keyboard osv. med, så tak til Cathrine for at give mig inspirationen til denne optagelse.
Cover af Kim Larsen – Fru Sauterne
Kim Larsen - Fru Sauterne (cover) by dennisslj
Valget af ugens nummer er faldet på Kim Larsens super sang: Fru Sauterne. Et nummer du næsten med garanti kender, ellers kommer du til det nu.
Desværre er mit webcam stadig ikke på toppen, men jeg opererer stadig med tanken om at købe et videokamera, eller bruge min mobil som substitut, indtil jeg enten får fikset mit webcam eller køber et ordenligt kamera.
Cover af The Calling – Our Lives og video hjælp
Desværre er mit videosoftware i stykker da jeg lavede med iPod unboxing, men til gengæld får du i dag et lydklip hvor jeg spiller et cover af The Callings fantastiske nummer: Our Lives.
The Calling - Our Lives (acoustic cover) by dennisslj
Tidens sangskrivere er frygteligt dårlige
Overskriften er udtalt af Sir Elton John, og han fortsætter: Moderne pop er meget uinspirerende, alting lyder ens. Det er vigtigt at skrive sine egne sange. Radio i dag, er propfyldt af elendige sange, især når det kommer til popsange. Om Sir Elton John kan gøre det bedre, kan komme an på en prøve når hans nye album The Union udkommer senere på ugen.
Tjen penge på at købe et album
Ja, den er god nok. Jeg har tidligere skrevet om alternativ markedsføring af musik, bl.a. om Moldovers cover der er et instrument i sig selv og her er endnu et tiltag som er ret specielt.
I forbindelse med kunstneren Goodiepal udgiver sit nye album: "Gæoudji Sygnok - Mort Aux Vaches Extra Ekstra - Route 66 Eksperimentet", har han ofret 500.000 kroner på udgivelsen. I hvert album ligger nemlig 500 kr! Så i og med det sælges til almindelig pris, så tjener man faktisk penge på at købe albummet.
Goodiepal kalder udgivelsen for en folkegave til danskerne. Han vil gerne give folket en pris, men da man ikke kan give alle en pris, så har han valgt at håndtere det på denne alternative måde.
Goodiepal har i øvrigt tidligere undervist på det Jyske Musikkonservatorie.
Op og ned med Tina Dickows Welcome Back Colour
Jeg har i dag købt albummet "Welcome Back Colour", med Tina Dickow, indeholdende 2 CD'er: "Welcome Up" og "Welcome Down" - deraf titlen på blogindlægget. CD'erne har hhv. 14 og 13 numre, og indeholder både gamle sange (nyindspillet), samt helt nye numre. Desværre var der ingen golden ticket til mig, men det er nu stadig et godt album.
