5sep/106

Squier Bullet Strat + Alone

Tredje udgave af min videoblog, byder på lidt info om min yndlingsguitar, men Squier Bullet Stratocaster. Desuden spiller jeg et af mine egne numre, kaldet Alone.

Alone handler om den følelse af at være alene når kæresten er gået fra en, og man ønsker at han/hun ville komme tilbage. Min ekskæreste kom ikke tilbage, men trods det, så har jeg udviklet mig som person, og faktisk vendt det hele til noget positivt.

Hvis du har kommentarer til sangen, eller min guitar, så tøv endelig ikke med at give din mening til kende. Du kan både skrive herunder, på Twitter, Facebook og meget mere.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Edit: Blandt de mange dejlige kommentarer jeg har fået, er der flere der har spurgt efter teksten. Den skriver jeg hermed ind her også:

Alone - By Dennis S. L. Jørgensen

Waking up, in the middle of the night
seeing she isn't there
it's just so strange this sight
just wishing she was here

We've known each other the past ten years
it feels like forever
I've cried a hell lot of tears
thought it was us forever

This loneliness is killing me
I just wanna get back with you
please tell me you love me
and you wanna get back too

My only comfort in this world
is when you look at me
you and me are meant to be
I just hope you will see

This loneliness is killing me
I just wanna get back with you
please tell me you love me
and you wanna get back too

This loneliness is killing me
I just wanna get back with you
please tell me you love me
and you wanna get back too

Bookmark and Share
29aug/109

Musik og fremtidsdrømme + Hvalen Hvalborg

Mine fremtidsdrømme i musikkens verden

Anden omgang af min videoblog, byder på mere info om mig, samt en fremvisning af min akustiske guitar. Desuden spiller jeg Hvalen Hvalborg, et lækkert gammelt nummer fra Shu-Bi-Dua.

Grunden til lige snakker om dette, er at @jensenjan spurgte på twitter, om det ikke var noget at snakke om. Det syntes jeg var en god idé, så der kom denne videoblog ud af det. Det var i øvrigt samme Jan, der var med til at få mig i gang som videoblogger.

I videobloggen snakker jeg om et band jeg spiller i. Hvis du har lyst til at høre et par numre med os, så kan du kigge på Mushroom Haze her.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, gode råd, tips eller bare vil af med noget, så tøv ikke med at skrive til mig. Du kan skrive herunder, på twitter, facebook og meget mere. Der er links til mine profiler ude til højre på hjemmesiden.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Bookmark and Share
22aug/1013

Introduktion til min videoblog + Hvis Din Far Gir Dig Lov

Jeg er nu officielt en videoblogger.

I min første videoblog nogensinde, forklarer jeg hvad jeg har tænkt mig at snakke om, samt gøre i mine videoblogs.

Jeg håber du vil være med til at gøre det til en fornøjelse for os alle, ved at kommentere mine blogs, sende ris/ros, komme med forslag til emner og sange man kunne tage op osv. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig.

Hvis du vil have nem besked når jeg laver et nyt indlæg, så tilmeld dig mit RSS feed herunder, eller følg mig via diverse sociale medier (du finder links til mine profiler ude til højre på siden her).

I øvrigt vil jeg lige bemærke at nummeret er fra 1973, og ikke fra 1995 som jeg siger. Det er dog muligt pladen blev genudgivet i 1995.

Tak for du kiggede med.

Bookmark and Share
9aug/106

Super motivation til motion

Selvom jeg i mine yngre år var ret tynd, så har jeg de sidste mange år været ret overvægtig. Det er ingen hemmelighed at jeg ikke ligefrem har været særlig aktiv. Stillesiddende skole/arbejde og derefter hjem foran pc'en i fritiden. Men det har jeg nu fundet en løsning på med Endomondo.

Hvad er Endomondo?

Endomondo er en dansk udviklet, gratis sports tracker applikation, der findes til bl.a. Android mobiler, iPhone, Blackberry og Windows Mobile mobiler. En applikation der tracker din rute, og samtidig genererer statistikker. Det hele kan ses online på Endomondos hjemmeside. De vigtigste nøgleord er:

Bookmark and Share
7jul/102

Prince: Internet er fuldstændigt ovre

Sådan lød ordene fra Prince, da han afsluttede sin koncert på Roskilde Festival. Hvad han mener med det, er at ligesom MTV en gang var hot, men ikke er det mere, så er internet ikke hot mere. Det handler om at finde nye distributionsmuligheder. Derfor har han også valgt at distribuere sit nyeste album "20TEN" med den britiske avis "The Daily Mirror". Han udtaler bl.a. også at: "Alle disse computere og digitale dimser er ikke godt for noget. De fylder dit hoved med tal, og det kan ikke være godt.".

Har Prince ret?

Der findes utallige meninger om det. Mit bud er at han måske får ret på længere sigt. Som det hele er lige nu, er internet ingen passé. Der distribueres (med godt resultat), både via YouTube, iTunes, MySpace og mange andre steder (hvor Prince absolut ikke vil være at finde). Flere er blevet kendte netop pga. deres gøren og laden på f.eks. YouTube. Vil man være en firstmover, så er det nu man skal finde andre veje til distributionen, men vil man tage det der virker, så skal man nok vente lidt. Der kan muligvis kigges på modellerne for tjenesterne, f.eks. iTunes, hvor jeg synes Prince har en nævneværdig pointe: "Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg skulle give min nye musik væk til iTunes eller andre. De vil ikke betale forud for min musik, og de bliver endda vrede, når de ikke kan få den".

Det er i øvrigt ikke første gang Prince gør oprør. I 2007 sagsøgte han et fansite, og krævede alle billeder, musiktekster og lignende fjernet. Om han har ret og får succes med sin nye distributionsform vil tiden vise. Et er i hvert fald sikkert, og det er at Prince får skabt en hel masse opmærksomhed, og det er sjældent en dum ting...

Bookmark and Share
17jun/100

Vær med i Kashmirs musikvideo

Kunne du tænke dig at være med i Kashmirs kommende musikvideo, for nummeret Pursuit of Misery? Så er det nu du har chancen.

Alt du skal gøre er at optage dig selv sammen med deres logo, de velkendte to pile. Du kan hente materiale og se mere på Kashmirs hjemmeside, eller se videoen herunder.

Læg gerne en kommentar der beskriver hvad du har filmet hvis du deltager.

Bookmark and Share
14jun/100

International bloddonor dag

I dag, den 14. juni, er den internationale bloddonor dag. Jeg er selv bloddonor, og har været det de seneste par år. Ud over at være bloddonor, så er jeg også informatør, og hjælper med at hverve nye bloddonorer, da der hele tiden er brug for flere.

Jeg skal ikke bruge dette blogindlæg på at overtale dig til at blive bloddonor. Jeg vil i stedet bare få dig til at tage stilling. Mange tænker slet ikke over den mulighed at være bloddonor. Det er noget der tager utroligt lidt af din tid. Ved at donere 450 ml blod på omkring 15-20 minutter, så kan du være med til at redde hele 3 menneskeliv. Hvor mange vil ikke gerne yde så lidt for så meget?

Hvis du har 2 minutter, kan du læse lidt om hvorfor jeg blev bloddonor. Du kan også hjælpe ved at blive bloddonor, eller fortælle hvorfor du ikke vil være bloddonor. Så længe du tager stilling, så er vi glade og respekterer dit valg.

Mange tak for din tid.

Bookmark and Share
31maj/100

Jelling Festival tur-retur med NYBO

Som du måske ved, så hjælper jeg bandet NYBO med hjemmeside, markedsføring, opstilling af gear til koncerter og meget andet. Det resulterede i en invitation til årets Jelling Festival, hvor NYBO spillede i finalen i talentkonkurrencen Quasar Rock. Det skulle ikke tage mig mange sekunder at takke ja til invitationen, og det viste sig også at blive en rigtig fed oplevelse.

Bookmark and Share
19maj/100

Bliv kendt via YouTube

Kan du nikke genkendende til navne som Justin Bieber, Lisa Lavie, Andy McKee og Greyson Chance? Fælles for dem er at de er blevet kendt via YouTube, efter en af deres videoer er gået viralt.

Den seneste i rækken af de kendte, er sidstnævnte Greyson Chance. Han blev kendt på en video hvor han ved et arrangement på sin skole, spiller klaver og synger Lady Gagas nummer: Paparazzi. Indtil videre er videoen set af mere end 17 millioner mennesker, samtidig med han har gæstet Ellen DeGeneres' talkshow. Det forlyder også at Selveste Lady Gaga har sendt ham en personlig hilsen. Lad os lige se hvad han er blevet kendt på.

Bookmark and Share
14maj/100

Fejl i online skemaer bør undgås

Når du laver online spørgeskemaer, tilmeldingsskemaer og lignende, så sørg for at læse grammatik, og få det testet inden det tages i brug. Hvorfor? Fordi banale stavefejl og slåfejl virker utroligt uprofessionelt, og kan i sidste ende få kunden til at vælge en anden shop, eller hjemmeside. Jeg var selv ude for noget for nylig i forbindelse med at skulle søge et job online. Det vil jeg tage udgangspunkt i her. Det er billedet ude til højre det drejer sig om.

Bookmark and Share