Super motivation til motion
Selvom jeg i mine yngre år var ret tynd, så har jeg de sidste mange år været ret overvægtig. Det er ingen hemmelighed at jeg ikke ligefrem har været særlig aktiv. Stillesiddende skole/arbejde og derefter hjem foran pc'en i fritiden. Men det har jeg nu fundet en løsning på med Endomondo.
Hvad er Endomondo?
Endomondo er en dansk udviklet, gratis sports tracker applikation, der findes til bl.a. Android mobiler, iPhone, Blackberry og Windows Mobile mobiler. En applikation der tracker din rute, og samtidig genererer statistikker. Det hele kan ses online på Endomondos hjemmeside. De vigtigste nøgleord er:
Brug mobilen som koncertbillet
Billetlugen har for nylig implementeret en mobil-løsning, til køb af koncertbilletter. Lige for øjeblikket kan systemet kun bruges til billetter til VEGA, Rust og Pumpehuset, men på sigt skal flere store steder have en scanner, der kan scanne de stregkoder billetten modtages som.
Mon ikke vi kommer til at se meget mere til køb via mobil. Lige fra biografbilletter, over musik til "almindelig ehandel". Jeg tror helt bestemt det er kommet for at blive, og på et tidspunkt vil betalingskort, computer og mobil smelte sammen i en enhed.
Vil man have et indblik i løsningen, så kan man klikke ind på Billetlugens mobilløsning demo. Vil man se den via iPhone eller lignende, så kan man surfe ind på m.billetlugen.dk.
Lav din iPhone om til et band ved hjælp af din stemme
Jeg faldt lige over en sjov applikation du kan afprøve hvis du har en iPhone.
Applikationen hedder Voice Band, og konceptet er at du med din stemme "indspiller" guitar, bas, trommer, sang osv., til du har et helt nummer (eller en del af det.). Faktisk er det ret svært at forklare med ord, så tag et kig på videoen nederst i stedet.
Applikationen er jo super brugbar til lige at indspille en hurtig demo af en idé man får på farten.
Hvis du vil se mere til applikationen, kan du tage et kig på deres YouTube kanal, eller Voice Bands hjemmeside.




