Super motivation til motion
Selvom jeg i mine yngre år var ret tynd, så har jeg de sidste mange år været ret overvægtig. Det er ingen hemmelighed at jeg ikke ligefrem har været særlig aktiv. Stillesiddende skole/arbejde og derefter hjem foran pc'en i fritiden. Men det har jeg nu fundet en løsning på med Endomondo.
Hvad er Endomondo?
Endomondo er en dansk udviklet, gratis sports tracker applikation, der findes til bl.a. Android mobiler, iPhone, Blackberry og Windows Mobile mobiler. En applikation der tracker din rute, og samtidig genererer statistikker. Det hele kan ses online på Endomondos hjemmeside. De vigtigste nøgleord er:
Prince: Internet er fuldstændigt ovre
Sådan lød ordene fra Prince, da han afsluttede sin koncert på Roskilde Festival. Hvad han mener med det, er at ligesom MTV en gang var hot, men ikke er det mere, så er internet ikke hot mere. Det handler om at finde nye distributionsmuligheder. Derfor har han også valgt at distribuere sit nyeste album "20TEN" med den britiske avis "The Daily Mirror". Han udtaler bl.a. også at: "Alle disse computere og digitale dimser er ikke godt for noget. De fylder dit hoved med tal, og det kan ikke være godt.".
Har Prince ret?
Der findes utallige meninger om det. Mit bud er at han måske får ret på længere sigt. Som det hele er lige nu, er internet ingen passé. Der distribueres (med godt resultat), både via YouTube, iTunes, MySpace og mange andre steder (hvor Prince absolut ikke vil være at finde). Flere er blevet kendte netop pga. deres gøren og laden på f.eks. YouTube. Vil man være en firstmover, så er det nu man skal finde andre veje til distributionen, men vil man tage det der virker, så skal man nok vente lidt. Der kan muligvis kigges på modellerne for tjenesterne, f.eks. iTunes, hvor jeg synes Prince har en nævneværdig pointe: "Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg skulle give min nye musik væk til iTunes eller andre. De vil ikke betale forud for min musik, og de bliver endda vrede, når de ikke kan få den".
Det er i øvrigt ikke første gang Prince gør oprør. I 2007 sagsøgte han et fansite, og krævede alle billeder, musiktekster og lignende fjernet. Om han har ret og får succes med sin nye distributionsform vil tiden vise. Et er i hvert fald sikkert, og det er at Prince får skabt en hel masse opmærksomhed, og det er sjældent en dum ting...
Godt eksempel på et kendt bands brug af web 2.0
Man kan beundre dette band for meget, men når snakken går på web 2.0 og integrering af fans/brugere, så er Kashmir et af de særlige bands der formår at bruge det rigtig godt. Følger man Kashmir på Twitter, vil man se hvordan de fornuftigt deler billeder og små statements, bl.a. lige op til koncerter, hvilket er ren guf for mange fans.
Det seneste er deres tiltag, eller snarere koncept, for hvordan man kan blive deres supportband i 2010, som samtidig giver dem en masse eksponering og brugerintegration. Lad os kigge lidt nærmere på hele konceptet.
10.000 Records udfordrer pladeindustrien
10.000 records, er et helt nyt koncept indenfor pladeindustrien. Idéen er er en auktion, hvor vinderen af auktionen får sær-ret på det købte album, samt et helt unikt nummer, som man måske kan sammenligne lidt med at købe et maleri. Det er dog musik man køber, men det kan sagtens bruges som f.eks. en firmagave, da man selv kan vælge om man vil dele det med andre.




