Året der gik, året der kommer
Til nytår er det god skik at tage et blik tilbage på året der gik, og et kig på året der kommer. Jeg gør ingen undtagelse, og jeg kan godt afsløre at 2010 har været et noget turbulent år for mig. Jeg håber du har lyst til at læse mit indlæg, og skrive en lille kommentar bagefter.
Guitarpedaler og Another Night
Femte omgang af min videoblog byder på en lille introduktion til mine guitarpedaler, en DG Electronics Distortion pedal samt en RIOT DS-100 distortion pedal. Jeg forklarer hvordan jeg bruger dem, og hvad jeg synes om dem.
Bagefter spiller jeg et af mine yndlingsnumre, med bandet NYBO. Et superfedt band, der spiller melodisk rock. Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige stort undskyld til bandet, for at misbruge deres fede sang sådan. Du kan se NYBO spille Another Night her - de gør det meget bedre.
Jelling Festival tur-retur med NYBO
Som du måske ved, så hjælper jeg bandet NYBO med hjemmeside, markedsføring, opstilling af gear til koncerter og meget andet. Det resulterede i en invitation til årets Jelling Festival, hvor NYBO spillede i finalen i talentkonkurrencen Quasar Rock. Det skulle ikke tage mig mange sekunder at takke ja til invitationen, og det viste sig også at blive en rigtig fed oplevelse.
Nyt site lanceret for bandet NYBO
Igår blev det nyeste site jeg har været inde over lanceret. Det er et site for et, hvis jeg selv må sige det, fremragende band. Lanceringen skete samtidig med et spillejob, som opvarmning for Simon Talbot, der i øvrigt roste NYBO.
Kender du ikke NYBO, så tøv ikke med at besøge sitet. Er du til melodisk rock, så går du ikke galt i byen her! De fire gutter leverer solid underholdning.
Find bandet NYBO her. Du kan også læse mere om sitet, under mine projekter.
Har du kommentarer til sitet, så skynd dig endelig at skrive ind nedenfor. Al kritik og forbedringsforslag modtages med kyshånd.