Et kært nyt familiemedlem

Camilla og jeg har længe snakket om kæledyr – både hund og kat, men vi er aldrig rigtig kommet længere end til snakken. Skæbnen ville dog, at min søster arbejder sammen med en der havde en killing hun gerne ville af med, og straks tænkte vi at det ikke ville skade at se killingen.

Mandag den 8. december var vi derfor ude at se på killingen, på en gård ca. 1½ kilometer fra hvor vi bor. Killingen var meget lille, kun nærmest halvt så stor som sine søskende, selvom de alle var 4-5 måneder. Den var så lille at ejeren var bange for den ville blive trampet ihjel af hestene i stalden. Vi var solgt med det samme, men vi kunne ikke have killingen med hjem, da vi endnu ikke havde noget foder, legetøj eller noget som helst andet. Det skulle vi handle om onsdagen.

Tirsdag morgen får vi dog en besked fra ejeren, at den lille killing var død, formentlig fordi den var faldet ned fra loftet. Vi blev meget triste, men vi måtte godt få en af de andre killinger i stedet. Så onsdag handlede vi ind til den store guldmedalje.

Søndag skulle vi hente den lille nye killing. Valget var faktisk ikke så svært, for der var kun en af dem der var forholdsvis kælen, og det blev også den der kom med os hjem.

I starten var den lukket inde i køkkenet så den lige kunne se de nye omgivelser an. Navnet blev Søgge, efter min store guitarhelt, og mistanken om at det var en dreng. Den var meget nysgerrig og gik på opdagelse, og kom hurtigt med ud i gangen og ind i stuen også.

Vi var overaskede over at den faktisk allerede ved 2. pølle, lagde den i kattebakken. Rigtig flot klaret af lille Søgge. Dagen efter begyndte de dog at ligge på tæpper, i sofaen m.m., og da der også var lidt blod med og lidt tyndt, så vi måtte lige have Søgge forbi dyrlægen torsdag. En hård medfart så hurtigt i sit nye hjem, men vi fik noget medicin, og fik i øvrigt også konstateret at Søgge er en pige. Navnet har vi valgt at lade hænge ved, men det er underligt at skulle sige hun i stedet for ham. Det skal vi lige vænne os til.

Nu her, en lille uge efter ankomsten, er Søgge ikke længere bange for legetøjet, men bruger det flittigt. Hun er fyldt med pep og har krudt i røven – især om aftenen og morgenen. Hun er også bare noget så kælen, og er skiftevis fars og mors lille pige, og kan ligge i flere timer og putte ved os.

Det er skønt at have fået en lille ny i familien vi kan dele livet og hverdagen med. Du skal heller ikke snydes for billeder, så jeg har valgt et par ud herunder.

Har du et kæledyr? Skriv gerne et par ord om ham/hende nedenfor.