Endnu en gang fik jeg lidt tid til overs, som jeg kunne bruge på mit husprojekt. Efter jeg er startet er der mange små ting der har meldt sig, som jeg ikke havde tænkt over, som f.eks. måden jeg bruger tegningsnumre på, og mere praktisk: rent byggeteknisk.
Huset er som du ser det nu, er meget simpelt bygget. Det er både godt og skidt, men jeg vil i hvert fald ikke starte forfra nu. Jeg tænker dog på kun at lave det visuelle ydre, og lave et nyt projekt til alt det indeni. Nu må vi se – det kan også være jeg blot ændrer det, eller bruger det som det er.
Jeg fik lavet 2 vinduer i dag, et rundt, og et standardvindue. Jeg ville meget gerne have lavet døre også, men tiden var lidt knap, så det bliver næste skridt. Vinduerne er pt. lavet i simple blokke, som ikke kan åbnes eller noget. Jeg overvejer at lave dem om så de kan åbnes – igen en af disse ting jeg skal tage stilling til, som jeg ikke havde tænkt over.
Til gengæld fik jeg sat vinduer i gavlene, hvilket jeg ikke havde tænkt på, så det var en lille forbedring, hvor jeg lige måtte redigere gavlene lidt.