Hvad gør man, hvis man gerne vil have folk til at huske at smide sit skrald i skraldespanden? Her er i hvert fald et forslag.
I Næstved har skraldespandende fået indopereret en lille højttaler, så når man putter skrald i “munden” på den, så spiser den skraldet. Eller sådan lyder det i hvert fald.
Det er en ganske sjov gimmick, der måske kan få lidt flere til at smide deres skrald ud, fordi det dermed bliver sjovt. Dermed undgår man at bruge så mange mandetimer på oprydning, og det opvejer (forhåbentlig) den dyrere investering i teknologien i skraldespandene.
Jeg faldt over det helt tilfældigt, men jeg synes det er ganske sjovt. Jeg syntes du skulle have lov at opleve det, og hvis du ikke har lyst til at tage en tur til Næstved, så kan du nøjes med at se klippet herunder.
Hvad synes du? Er det smart, eller måske spild af penge?