Man kan beundre dette band for meget, men når snakken går på web 2.0 og integrering af fans/brugere, så er Kashmir et af de særlige bands der formår at bruge det rigtig godt. Følger man Kashmir på Twitter, vil man se hvordan de fornuftigt deler billeder og små statements, bl.a. lige op til koncerter, hvilket er ren guf for mange fans.
Det seneste er deres tiltag, eller snarere koncept, for hvordan man kan blive deres supportband i 2010, som samtidig giver dem en masse eksponering og brugerintegration. Lad os kigge lidt nærmere på hele konceptet.
Facebook reklame
Er man på Facebook, og i den rette målgruppe, så ser man højest sandsynligt reklamen til højre herfor. Denne er ikke så usædvanlig, men man kan dog lægge mærke til at Royal Beer er sponsor.
Hjemmeside
Annoncen fører dig over på en hjemmeside, der forklarer hele konceptet nærmere. Her er det pt. kun muligt at oprette en bandprofil. I starten af april bliver lanceres første del af konceptet, som er online bandprofiler, indeholdende bl.a. kommentering upload og kommentering af musikfiler og videoer, feedback fra Kashmir og Soundvenue samt integrering af Twitter og Flickr. Allerede her kan man ane hvordan det hele er tiltænkt sociale medier, og online promovering.
Forløbet videre
Det videre forløb i konceptet er følgende: I maj afholdes der konkurrencer og events med præmier. Der er sidst i juni fredagsrock i Tivoli med Kashmir, hvor der kommer op mod 25.000 fans. I august afholdes 4 koncerter rundt i landet, med udvalgte bands. I september offentliggøres vinderen, og en turne med Kashmir starter.
Konklusion
Ikke nok med Kashmir får en masse promovering, bl.a. fra de sociale medier, og word-of-mouth når folk snakker om konkurrencen og de fede præmier, så giver det også chancer for en masse upcoming bands for at få deres musik frem. Det må da være det der kaldes en win-win situation…
Vil du se det hele nærmere an, så kan du følge Kashmir på Twitter her, eller se hjemmesiden for konceptet: Bliv Kashmirs supportband.