En dag jeg ville tænde den stationære, efter den havde været slukket over natten, ville den bare slet ikke starte op. Først prøvede jeg at slukke bagpå strømforsyningen og sådan noget, men intet hjalp. Til sidst måtte jeg pille strømforsyningen ud, og afprøve med en gammel strømforsyning. Med den gamle kørte det godt nok, så jeg kunne konkludere at det var strømforsyningen den var gal med.
Jeg forstår det ikke, den er da ellers max. 7 år gammel?
Nå, men jeg måtte jo så have fat i en ny strømforsyning…
Jeg er dog ikke lige nogen ørn på PSU området (PSU = Power Supply Unit). Derfor skrev jeg lidt opslag hist og her på nettet, om der var nogen der vidste hvor man kunne købe en lignende PSU. Det skal jo gerne passe sammen med volt og watt osv., plus jeg har et stort kabinet, så kablerne skal kunne nå. Dertil kommer også, at mit bundkort er så ældgammelt, at jeg skulle bruge et 20-pin stik, og et 12V 4-pin stik, og i alle nyere er de gerne 24+8 pin.
Jeg fik dog til sidst fundet frem til en PSU fra Corsair (den jeg havde i forvejen var fra Chieftec, og fulgte med da jeg købte kabinettet). Godt nok var det med 24+8 pin, men så smart indrettet, at 8-pin stikket er 2×4, og man bare kan lade være at bruge halvdelen. Samtidig med var 24-pin stikket også lige til at tage de sidste 4 pins af. Så juhu, de skulle kunne passe på!
Jeg var lidt spændt på at se om det holdt stik, men bestilte alligevel.
Hos shoppen jeg brugte stod der at der var 1-3 dages levering på, så jeg forventede det værste (3 dage, plus en ekstra fordi posten ikke gider gå om til døren, men pr. automatik tager pakker med tilbage til posthuset). Men allerede dagen efter var den der, så jeg kunne hente den 2 dage efter bestillingen.
Da jeg åbnede pakken blev jeg også overrasket.
Super fede kabler, godt holdt sammen af net og det hele. Desuden fulgte der et sticker, storte skruer samt små strips med, foruden et strømkabel. Endvidere er der en god stor, men dog ikke larmende blæser i, der køler godt.
Så jeg fik sat den i, og tændt. -Og sørme om det ikke barer kører perfekt igen?
Yes! Så kører det…
- Corsair PSU
- Corsair PSU