Endnu en gang slår P3 dørene op for KarriereKanonen.
Er du ikke bekendt med hvad KarreireKanonen er, så er det en form for konkurrence blandt upcoming bands, hvor man kan vinde rigtig meget spilletid/airtime og eksponering.
Konceptet er delt op i 3 faser, som du kan læse mere om herunder.
Fase 1
Løber fra 1. til 28. februar, og er fasen hvor de lovende unge talenter skal uploade deres musik via hjemmesiden (husk at tjekke retningslinjerne). Derefter udvælges 24 der går videre til fase 2.
Fase 2
Fra 1. april og til ultimo maj 2010, foregår det på landets spillesteder for at imponere såvel publikum som dommerpanel. Der er seks indledende showcases med fire til fem orkestre i hvert. Der udvælges 12 som går videre til en af de 4 finalekoncerter. Ud fra finalerne udvælges der 3 bands som vil få en masse tilbud, alt efter musik, interesse og en masse andet. Da eksponeringen er tilpasset bandet og musikken, er man dermed ikke garanteret eksponering på P3, men man vil helt sikkert vinde en masse eksponering via de rette kanaler.
Fase 3
Primo juni til slutningen af 2010, følger vinderne det forløb og tilbud de har vundet i fase 2.
Konklusion
KarriereKanonen er en langsigtet proces, og man kan være sikkert på en masse eksponering. Vinder man her, er man sikret et rigtig godt startskud på karrieren.
Har du tilmeldt dit band? Læs mere om KarriereKanonen ved DR P3.