Som jeg skrev for nylig, så har jeg købt noget nyt udstyr, så jeg kunne få gang i mit hjemmestudie. Da jeg ikke fik nogen henvendelser omkring det første nummer, så valgte jeg et af mine egne, som du med garanti ikke har hørt før. Nummeret hedder Stay Together, og handler om at venner holder sammen uanset hvad der sker.
Jeg vil kort beskrive arbejdsprocessen under indspilningen, mens du kan høre nummeret herunder.
Session 1
Først blev grejet rigget til, dvs. lydkortet Steinberg CI2 koblet til, mikrofonstativ sat op, SM 57’er sat til, Fender Hot Rod Deville 212 forstærker sat op, frem med pedalboardet og så gang i min ene Fender Baja Telecaster. På min bærbare fik jeg startet Cubase AI 5 op.
Jeg startede med at lave et cue track, altså et spor man bruger til at “navigere” efter, så man ved hvor langt man er i nummeret. Den overordnede struktur var nemlig på plads i forvejen. Da det var gjort, tog jeg fat i min fars Morgan bas, og indspillede bassen direkte ind i lydkortet, da jeg ikke har en ordentlig forstærker. Resultatet blev ganske godt alligevel. Derefter spillede jeg clean guitar ind – én rytme på versene og en anden rytme på omkvædene. Efter den clean guitar, indspillede jeg lidt fyld med en overdrive effekt, via min TC Electronics Vintage overdrive pedal.
Efter guitaren var jeg klar på at lægge vokalen på, men så opstod problemet. Jeg manglede en lille dims der forbinder mikrofonholderen med selve stativet, et såkaldt reduktionsgevind. Da der allerede var gået mange timer, så tænkte jeg at jeg hellere måtte stoppe for i dag.
Session 2
Denne omgang skulle bruges på vokal, altså sang og kor. Jeg fik rigget alt til, inklusive min nye kondensatormikrofon. Jeg fik taget et par takes af min sang, men da min kammerat Benjamin Nybo lige meldte at han havde lidt tid til overs, så inviterede jeg ham lige forbi. Grunden til det, var at han spiller en super fed leadguitar, så han kiggede lige forbi og lagde en fed solo over de rå optagelser.
Derefter legede jeg en masse med kor, men kunne ikke blive enig med mig selv. Jeg fik også lige lagt lidt mere guitar-fyld på, i form af et riff der kører over omkvædet. Det mente jeg måtte være nok for i dag. Næste gang står den på at mixe og lave effekter osv..
Session 3
Denne omgang stod i softwarens tegn. Der skulle mixes og pilles ved lyden, og det var bare at starte fra en ende af. Først normaliserede jeg alle indspilningerne, så de havde samme volumen. Derefter kunne jeg lægge effekter på, lidt equalizing og skrue op og ned i forhold til hinanden. Da jeg havde pillet nok, og syntes det hele var i orden, eksporterede jeg nummeret, og lagde det på Soundcloud, så du kan sidde og høre det nu. Jeg synes tydeligt man kan høre forskel i kvaliteten på indspilningerne, så mine penge til det nye udstyr er absolut ikke spildt!
Stay Together – By Dennis S. L. Jørgensen
I was down when you came around, and helped me out
You brought brightness into my world
Made me realize there’s more to life, than crying out loud
You were my best friend, though you’re a girlLast night I gave you my word
I’ll stick with you, forever
Don’t wanna make us both get hurt
through ups and downs, friends stay togetherYou told me your deepest thoughts, no other knew
within my arms, you felt free
Why you chose me to be your friend, I’ve got no clue
Let us stay like this, please agreeLast night I gave you my word
I will stick with you, forever
Don’t wanna make us both get hurt
through ups and downs, friends stay togetherLast night I gave you my word
I will stick with you, forever
Don’t wanna make us both get hurt
through ups and downs, friends stay together