Jeg har længe været utilfreds med min lydkvalitet på mine optagelser når jeg har indspillet guitar og vokal, og det er da heller ikke så mærkeligt det har været ringe lyd, eftersom det var optaget via et webcam. Det er der nu rådet bod på med mit seneste køb. Et lille hjemmestudie er ved at tage form.
Jeg har bestilt lidt forskelligt udstyr, og handlet flere forskellige steder for at få det billigst muligt. Primært hos danske 4sound og dansk/tyske Thomann. Det kunne kun gå for langsomt med at pakke ud da jeg fik varerne, lukke op og finde:
1 stk Shure SM57 dynamisk mikrofon (inklusive kabel og stativ)
- 1 stk sE Electronics X1 kondensatormikrofon
- 1 stk Steinberg CI2 eksternt USB lydkort, inklusive Cubase AI 5
- 1 stk König og Meyer mikrofonstativ
- 1 stk popfilter
- 1 stk XLR kabel
Så er jeg ellers klar til at forbinde kabler og indspille på livet løs, i alt for under 4000 kr. Jeg burde nok også med tiden investere i et par ordenlige høretelefoner samt et par monitors. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med Cubase før, så jeg skal lige lege lidt med det, inden du kan få en smagsprøve på hvordan det hele lyder, men jeg tør dog godt love at kvaliteten er forbedret en del.
Hvis du har et særligt ønske til hvad jeg skal prøve at indspille først, så er det nu du skal fyre det af. Så kan det være jeg vælger dit ønske. Bare skriv det i en kommentar herunder ;).
Det ser da fedt ud 🙂
Fedt! Forventer noget musik fra dig snart så 🙂
Tak for kommentarerne Emil og Simon :).
Jeg regner med at få optaget noget snart. Faktisk sidder jeg lige nu og er ved at lære mere om Cubase. Det er et ret fedt program, men også lidt stort når man er nybegynder til det hehe.
Heysa
Kan men koble et Webcam over cubase ai5, så man også kan optage når man spiller???
Hej Anders
Ikke så vidt jeg ved.. Måske med et plugin. Ellers kan det lade sig gøre at filme via et andet program samtidig, og så mixe lyd og billede efterfølgende. Det kan man gøre i alle gængse videoeditorer, selv den indbyggede i Windows.
Håber det er svar nok :).
Det lyder rigtig fedt, det du har gang i.. Hvis du har spørgsmål omkring Cubase, så fyrer du dem bare af, og måske kan jeg hjælpe dig lidt igang.. Selv bruger jeg Cubase 5 og Spectrasonics Omnisphere powersynth.. Sørg for at din mike er afskærmet, da dette giver lidt ro i vocal optagelserne…. Keep up the good music.. Carsten….
Tusind tak for kommentaren og tippet Carsten.
Det skal jeg huske på. Det er i hvert fald spændende at arbejde med.