Selvom det bliver sikrere og sikrere at handle på nettet, så møder man stadig folk der skriver sådan på nettet.
Der er næsten konstant fokus på emnet, og mange mange sider omkring hvad man kan gøre og ikke gøre. Nu tager jeg selv skridtet og skriver om mine erfaringer.
Dette er en artikel om hvad man som privat-handlende på nettet kan gøre for at højne sikkerheden – gode råd og idéer, hvoraf nogle sikkert er ren fornuft for nogle. Det er det bare ikke for alle, for der er jo stadig nogle der bliver snydt.
Så hvad enten du handler via Den blå avis, Gul og gratis, Bazoom, QXL, Trendsales eller andre sider, så er her lidt hjælp at hente her.
Lad mig starte med at ridse op hvordan indlægget er bygget op.
Først er der lidt om hvad man kan gøre inden handlen. Dernæst noget om hvad man kan gøre ved selve transaktionen og forsendelsen og sidst noget om hvad man kan gøre hvis uheldet er ude, og man bliver snydt.
Lad mig med det samme slå fast at:
Dette indlæg handler ikke om handel med firmaer, men handel mellem private!
Inden handlen:
Når du surfer rundt og finder en interessant vare, så start med at kigge lidt på brugeren. Stil gerne spørgsmål til varen, og kig lidt på de andre varer personen har til salg. Dernæst er her et par punkter du kan tænke over:
- Har brugeren et underligt brugernavn, alder eller beskrivelse af sig selv (måske mangler den sidste helt)?
- Har brugeren konkrete billeder af varerne, eller er det billeder fra producenter eller lign., som også findes på nettet?
- Hvordan er brugerens sprog i tilfælde af svar (svarer brugeren overhovedet)?
- Er prisen rimelig eller meget billig/dyr/underlig?
- Er der noget andet mistænkeligt ved den her handel?
Hvis der ikke er noget du finder mistænkeligt, og som ringer med alarmklokkerne, så fortsæt bare. Ellers skulle du måske finde varen et andet sted.
Det hele handler om at føle sig tryg og stole på den anden part.
Inden du handler skal du dog lige huske at få sælgers oplysninger, altså navn, adresse og tlf. nummer. Det er en god idé at få tlf. nummeret tidligt, og aftale resten over telefonen. Det giver mindre chancer for snyd. Som minimum bør man dog tjekke oplysningerne, f.eks. via Krak, 118 online eller lignende. Det er ikke altid man kan tjekke tlf. nummeret, men man kan ofte se om der er nogen på adressen med pågældende navn, eller hvis det er en ung person, om der er nogen med samme efternavn. Ring meget gerne til nummeret for at tjekke om der overhovedet er nogen i den anden ende med det oplyste navn.
Transaktionen og forsendelsen:
Hvis du vil købe varen, så er der kun betaling og forsendelse imellem jer nu. Her kommer nogle råd:
Sørg for at få varen sendt som en pakke, af flere grunde:
- Selvom det koster lidt ekstra, så er der forsikring på pakken hvis den skulle gå tabt.
- Pakker får et track and trace nummer (ved Post DK i hvert fald) så den kan spores.
- “Fuskere” vil sjældent sende med pakke, for det er sværere at snyde med.
Sørg så vidt muligt for at betale med betalingskort. Det giver øget sikkerhed i forhold til konto overførsel.
Mht. betalingen, så kan alternativer som Paypal eller lignende, være at foretrække. Hvis du blot overfører fra en konto til en anden, så har banken mindre muligheder for at gøre noget i forhold til hvis det er med kort.
Det allerbedste at gøre vil dog altid være at handle face-to-face!
Hjælp jeg er blevet snydt!
Skulle uheldet være ude, er der et par ting du kan gøre. Det er ikke sikkert du får dine penge tilbage, men du kan sikkert være med til at sikre andre ikke også bliver snydt, ved at gøre følgende:
Skriv til bedragen at du agter at politianmelde ham/hende medmindre der sker noget indenfor x antal dage. Det skræmmer nogle personer.
Anmeld bedrageriet til Politiet (selvom de sikkert ikke gider gøre noget). Sørg for at oplyse alt hvad du ved om bedrageren, inklusive konto nr. og reg. nr. Reg. nummeret identificerer nemlig banken, og kender man banken kan politiet få oplyst hvem der har den pågældende konto.
Anmeld det til sidens admins eller lignende. Det er ikke sikkert de kan gøre noget, så bliv ikke sur på dem. Jeg er dog sikker på de gerne vil være med til at sikre andre ikke bliver snydt – du er måske ikke den eneste der anmelder personen.
!!Prolog:
Jeg håber dette indlæg kan være med til at sørge for antallet af snydte personer sænkes, bare en smule. Du skal altid huske på at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det sikkert.
Der er lige en enkelt ting jeg vil pointere, som er en udbredt misforståelse: Et kontonummer kan kun bruges til at sætte penge ind på en konto med!
Udlever aldrig kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre under en handel!
Privatpersoner eller firmaer vil aldrig spørge om dem. Du kan højest blive bedt om at indtaste dem på en webside, men det er en helt anden snak. De oplysninger skal ikke bruges ved privat handel (medmindre det er over Paypal eller lignende).
God fornøjelse med købene ;-).
En mulighed kunne også være at benytte http://www.privatbetaling.dk – de har efterhånd bygget et ganske godt ry op.
Hej Hans, tusind tak for din kommentar.
Det har du helt ret i. Jeg har ikke selv erfaring med dem, men jeg tror de bestemt er inde på noget rigtigt og brugbart. Gul og Gratis er i øvrigt med at implementere et lignende system på deres side.
Tusind tak for at fortælle os alt det 🙂 Det hjalp faktisk meget, når man ser på det overordnede
Hej Hamza
Tak for din kommentar. Det glæder mig du synes det. Jeg håber du må være fri for snyderier :).
[…] at hjælpe os alle lidt på vej mod en bedre handel. Du kan i øvrigt også se mit indlæg omkring snyd ved handler. Her kan du læse hvad du skal være opmærksom på for at undgå […]
Jeg var et offer for sådan en, og jeg blev snydt af en binær optionsplatform, jeg mistede omkring 141.000 Euro til dem. Det var en hård tid for mig, for det var alt, hvad jeg havde. Ikke før jeg blev henvist til en af troværdige europæiske inddrivelsesvirksomheder, som er ekspert i inddrivelse af tabte midler, så gav jeg ham et forsøg, og han hjalp mig med succes med at inddrive alt det, jeg har mistet. Fra platformen var jeg i chok, fordi jeg kunne ikke tro det var muligt. Jeg har trods alt mistet alt håb om at kontakte nogen på internettet, så jeg tager et skridt fremad for at levere en løsning til de berørte og hjælpe dem med at få hver en krone, de har mistet, tilbage. Jeg anbefaler Lallroyal .org til alle, der ønsker at inddrive sine tabte midler, de har erfaring med inddrivelse af tabte midler.