Her den anden dag da jeg var på udkig efter lidt nyt tøj, var jeg forbi Wagner. Der var 20 % rabat til mig pga. jeg har handlet for mere end 1.000 kr sidste år, så jeg måtte jo lige forbi.
Inde i butikken ser jeg et akvarie stå ved siden af disken, og nedenunder hænger der et skilt hvor der står “Fiskene fodres hver dag kl. 12:00”.
Det er jo super smart fundet på. I sig selv giver fiskene nok ikke ret meget andet end udgifter, men forestil dig hvor mange børn der kan blive lokket til, og hvor mange forældre der dermed bliver potentielle kunder. Jeg tror ikke der skal sælges ret meget tøj før fiskene er tjent ind.
Jeg tror også sagtens de kunne have anskaffet sig et endnu større akvarie med lidt flere fisk, men derudover så vil jeg bare fremhæve deres tænken ud af boksen. Fisk og tøj har jo intet til fælles, men jeg tror bestemt de får trukket lidt ekstra kunder til når rygtet om fiskene kommer ud.
Hvad tror du? Er det bare en ekstra udgift, eller kan de “fiske” lidt kunder på det?
Fedt koncept. Tror helt sikkert på at de kan tiltrække kunder.
Når børnene vil se fiskene fodres, falder de imens for de gode tilbud der hænger ved siden af 🙂 godt tænkt!
Plus du reklamerer for butikken :p
Tak for kommentarerne. Ja eller de voksne kigger lidt rundt mens børnene kigger på fisk.
Nemlig Thomas. Win på alle måder hehe.
Det gør i hvert fald at børnene insisterer på at det er dér de skal hen, hvis de skal med far ud og handle tøj! 🙂
Undrer mig dog over tidspunktet. De fleste børn er i skole og børnehave, og de fleste voksne på arbejde klokken 12. Det ville nok give mere bonus hvis de fodrede dem klokken 16 😉
Tak for kommentaren Peter.
Ja lige præcis. Jeg tror kun det var i den weekend de havde akvariet. Jeg så det i hvert fald ikke sidst jeg var der. I hverdagene har du helt ret i tidspunktet nok ikke er optimalt i hver fald.