Det er ikke umuligt at få et job selvom der er krisetider i Danmark, men jeg tror ikke du kommer langt med at sende ansøgninger når diverse jobs bliver slået op. Jeg tror du skal tænke mere branding af dig selv, og gøre opmærksom på dine kvaliteter. Her kan du læse hvordan jeg var så heldig at få et job.
Historien starter da jeg var på Web Marketing Manager kursus ved IBC i Kolding. Et af fagene bød på basis SEO undervisning med Rune Hansen fra OnlinePartners. Jeg havde lugtet lunten til SEO på forskellige blogs, og en smule fra mit Webredaktør kursus, så det var ikke helt ukendt. Især SEO og sociale medier fangede mig, og som den “sociale nørd” jeg er, så skulle Rune da følges både på Twitter, Facebook osv., især da hans firma lød ganske interessant.
Jeg fortsætter mit kursus, og består med specialet sociale medier. Imens holder jeg kontakten lidt med Rune, og læser en masse af de guldkorn han tweeter ud. En af de sjove beskeder er denne, som jeg svarede lidt optimistisk på måske.
Der går dog ikke længe, og så ser jeg (også via Twitter), at Rune søger en ny medarbejder. Jeg sender en ansøgning afsted, men kommer desværre ikke i betragtning. Han siger dog han muligvis skal bruge en medarbejder mere snart, og jeg er velkommen til at holde øje og søge igen der.
Da jeg ser han endnu en gang søger en ny medarbejder, sender jeg en ny ansøgning afsted. Rune kalder mig til en interessant samtale, hvor jeg tydeligt kan mærke hvilket drive, og hvilken energi der ligger i firmaet. Udover det, så deler vi også mange meninger om hvordan et firma skal køres, og så lyder arbejdsopgaverne spændende, hvilket jo alt i alt er en stor del af et godt arbejde.
Desværre får jeg heller ikke jobbet denne gang, men et stykke tid efter dumper der en mail ind, hvor Rune spørger om jeg ikke har lyst til at aflægge firmaet en måned i praktik. Det har jeg selvfølgelig, og resultatet er at jeg efter praktikken blev ansat på fuld tid.
Min pointe er derfor at du skal finde job via dit netværk. Du skal være aktiv i sociale medier og holde kontakt til dine relationer. Mange jobs bliver ikke engang slået offentligt op, men besættes kun pr. netværk.
Har du en kommentar eller en lignende historie, så skriv gerne herunder.
Nu er jeg desværre ikke fuldtidsansat – Men ja, sådan en vej, har jeg også fundet et job 🙂
Fedt indlæg forresten!
Jeg vil meget gerne arbejde med SEO, Facebook og Adwords og håber det lykkes hellere i går end i morgen.
Tusind tak for jeres kommentarer :).
Der kan man bare se Frederik. Det kan altså lade sig gøre. -Og mange tak!
Bare klø på Martin, jeg ved du har en masse gode evner og kvaliteter, så der skal nok vise sig noget.
Du tager selv initiativet til at få dig et nyt job og sidder ikke med hænderne i skødet og venter på at “staten” og “fællesskabet” skal finde et job til dig. Sådan!
Kan sige det samme som SEO guru Grosen: du kom frem pga dit initiativ. Har selv været en tur forbi IBC Kolding og hentet inspiration fra Rune. Han brænder for det han laver, så du er i godt selskab. God vind i fremtiden.
Helt enig Grosen. Det har dog været svært ikke at forfalde til blot at sidde og vente, men jeg ved det ikke nytter noget! Jeg er blevet meget påvirket af at få afslag på afslag efter de mange ansøgninger, men i sidste ende er og bliver det dig selv der er den eneste der kan gøre noget ved det.
Tusind tak Mathilde. Ja det er jeg i hvert fald, og hans ild smitter af på mig. Jeg føler mig altid inspireret og interesseret, og så får man jo nemt en god snert af den samme gejst :).