Som altid i starten af det nye år, ser jeg lidt tilbage på året der er gået i “Dennisland”. Du er velkommen til at læse med.
Job og karriere
Mit selvstændige virke er så småt ved at nå et niveau, som jeg anser som værende “etableret”. Jeg har dog måtte søge et deltidsarbejde ved siden af, så udover at markedsføre mig selv og mine kunder, gør jeg nu også det samme for Biobyg, hvilket betyder jeg nu langsomt bliver klogere på lufttørret egetræ. Udover markedsføringen står jeg også for hjemmeside, interne beregnere og andre IT relaterede opgaver, hvilket er en dejlig adspredelse, og så er det rart at komme lidt ud og snakke med nogle andre mennesker.
Mit eget, og lidt deltid ved siden af, gør at jeg er ved at nå et punkt hvor jeg ikke har ret mange flere timer at give af. Det skal jo gerne kunne hænge sammen, også når der er en jul, eller diverse fridage jeg godt kunne tænke mig at holde. Sjovt nok falder det sammen med at nye kunder kommer med forespørgsler via mit netværk, så det er ren luksus at skulle se på om der er tid til det.
Mit mål for 2026 er at blive bedre til at udnytte min professionelle tid, og være bedre til at planlægge i god tid, så jeg kan holde lidt ferie o.l. med god samvittighed.
Forlaget Muse har været nedprioriteret af samme årsag. Men det rumsterer så småt igen.
Musikken
Jeg skrev jo sidst om at jeg gerne ville lidt mere musik – og det vil jeg egentlig også gerne. Men hvor jeg havde en drøm om at hver fredag kunne være i musikkens tegn, har jeg måtte inddrage fredagen til arbejde også. Så musikken er rent fritid når jeg har tid og lyst, og det betyder at der sker mindre end jeg ville ønske. Derfor er der heller ikke sket noget nævneværdigt ift. udgivelser o.l. Fremover vil jeg koncentrere mig mere om mit eget, og endelig få udgivet et nummer, eller måske en EP, på diverse streamingtjenester.
Koncerter er der ikke blevet så meget tid til, men af de få kan dog nævnes en tur til Odense og se Sigurd Barrett med min søn Albert, Frøbjerg Festspil som spillede The Wedding Singer og en fantastisk tur til København for at se The Julekalender med min skønne kone (som gav mig billetterne i gave). Det var i Tivoli, så samtidig blev det til strøgtur og jul i Tivoli – en dejlig oplevelse.
På det personlige plan
Drengene har stadig fuld fart på – men det har de fleste i første klasse vel også. Det er sjovt at de på nogle punkter er helt ens, mens de på andre punkter er totalt forskellige. Albert holder f.eks. meget fast i at han er spejder, mens Anker spiller håndbold. De er dog ret enige om at der er træls at læse, men mor og far her prøver ihærdigt at forklare dem, at det er ret smart at lære, og støtter dem bedst muligt i lektierne.
Grundet mit selvstændige arbejde og lidt færre økonomiske midler, kiggede vi i år lidt uden om Jesperhus, og prøvede i stedet at booke os ind på et Landdal Feriecenter. Det var givet rigtig godt ud. Selvfølgelig var det ikke det samme, men der var gode muligheder for aktiviteter som legeland, minigolf og vandland, og drengene elskede det. Vi nåede dog også lige en enkelt dag i Jesperhus, og det var måske den største oplevelse for drengene.
Det har dog ikke kun været sjov og spas, da vi i maj sagde farvel til min svigerfar. Efter dette var både svigermor, svoger og min kone selvfølgelig meget mærket af det, og jeg valgte derfor at træde til som en lidt “praktisk gris”, for at hjælpe med at holde styr på boet, hussalget osv.
Min diabetes arter sig nogenlunde. Jeg er kommet på Ozempic, og er ved at have fået det fintunet. Jeg burde dog stadig motionere noget mere, og spise endnu sundere, men det kan man vel altid sige.
Alt i alt føler jeg at livet er ved at køre nogenlunde på skinner igen, og at jeg er klar til et 2026, og hvad det måtte byde på. Der er forhåbentlig lidt mere styr på økonomien, så det bare er tiden jeg skal arbejde med. Jeg kan godt mærke på mig selv at drengene og familien betyder mere og mere for mig, så de vil fortsat få meget af min fokus.
Til slut vil jeg ønske alt godt i det nye år til dig og dine, og tak for at du læste med.
Du/I ønskes også et dejligt 2026! Bedre sent end aldrig.
Måske vi kan flette en snobrødsdag ind i kalenderen for børnene på et tidspunkt 🙂