Selvom jeg i mine yngre år var ret tynd, så har jeg de sidste mange år været ret overvægtig. Det er ingen hemmelighed at jeg ikke ligefrem har været særlig aktiv. Stillesiddende skole/arbejde og derefter hjem foran pc’en i fritiden. Men det har jeg nu fundet en løsning på med Endomondo.
Hvad er Endomondo?
Endomondo er en dansk udviklet, gratis sports tracker applikation, der findes til bl.a. Android mobiler, iPhone, Blackberry og Windows Mobile mobiler. En applikation der tracker din rute, og samtidig genererer statistikker. Det hele kan ses online på Endomondos hjemmeside. De vigtigste nøgleord er:
- GPS tracking – Via mobilens GPS, spores din rute der kan gemmes og ses på et kort online, med de statistikker nævnt nedenfor.
- Statistik – Endomondo holder styr på dine statistikker, som f.eks. hvor langt du har kørt, hvor lang tid, hvor hurtigt, din gennemsnitsfart, din kalorieforbrænding, din puls (med bluetooth tilsluttet pulsmåler) og meget mere. Desuden vises statistikkerne også på kortet som kilometerprikker, hvor man kan se detaljer ved at holde musen over.
- Audio Coach – Aktiveres dette, for man en opdatering for hver km. En venlig stemme fortæller dig hvor langt du har bevæget dig, hvor lang tid det har taget og ikke mindst hvor lang tid du har brugt på at tilbagelægge den sidste kilometer.
- Peptalks – Dine venner fra nedennævnte community kan sende tekstbeskeder til dig, som bliver læst op af samme venlige stemme som ovenfor. Det virker bedst på engelsk, men selve muligheden er fantastisk.
- Online community – Her finder du dit oploadede materiale, der selvfølgelig kan deles med verden via sociale medier. Du kan også få dine venner med ind på siden, og lave udfordringer mellem jer, som f.eks.: flest tilbagelagte km, eller hurtigste xx km indenfor en given tidsperiode.
Min vurdering
Endomondo har åbnet en helt ny verden for mig. For første gang i lang tid er jeg rent faktisk aktiv. Jeg er begyndt at cykle (gerne 10+ km i hverdagene, og 20+ i weekenderne). Alt sammen pga. et lille program til min telefon. Det der motiverer mig er den nærmest konstante strøm af statistik, det gør det muligt (sammen med udfordringerne på hjemmesiden) at udleve konkurrence-genet på en god måde. Det får mig til at presse mig selv, og se om jeg kan køre den næste kilometer hurtigere end den forrige. Jeg har intet negativt at skrive, udover nogle GPS fejl jeg har oplevet, som lige så godt kan skyldes min mobil. Desuden er Endomondo i konstant udvikling.
Hvis du har lyst til at se hvordan det ser ud online, så kan du se et af mine træningspas med Endomondo.
Har du lidt svært ved at komme i gang med at bevæge dig, så hent applikationen og prøv den. Den virker til alt lige fra ridning over gå-/løbe-/cykelture til roning. Bliv gerne min ven derinde, så kan vi udfordre hinanden. Skriv også gerne om dine erfaringer som en kommentar til dette indlæg.
Dette værktøj er super nice 🙂
Hej Benjamin
Tusind tak for din kommentar. Du har helt ret! Hvis ikke det var for dine udfordringer, f.eks. hvem der hurtigst kører 30 km, så havde jeg aldrig kørt 30 km. Så det er så absolut brugbart :).
Må jeg da viste have på min nye fon her til den første (:
Hej Lise
Mange tak for din kommentar. Ja det kan kun anbefales. Det er også super hvis du f.eks. går nogle ture og noget – det behøver ikke være løb/cykling og lignende. Det kan bruges til stort set alt.
Hold da op – Det lyder spændende! Jeg har selv arbejdet lidt med RunKeeper i sin tid til iPhone, som også virker rigtig godt – men det lader til at være et endnu bedre alternativ!
Det vil jeg lige få set på snart..!
Hej “Gode Karakterer”, og mange tak for din kommentar.
Ja jeg synes Endomondo er super, men jeg har dog ikke afprøve Runkeeper og lignende apps, så du er meget velkommen til at skrive en status når du har fået Endomondo afprøvet :).
Så kan den ikke bruges hvis man kører bil eller mc måske?
Hej Manse
Det er der ikke lagt op til. Det er primært møntet på “almindelig” fysisk træning som løb, roning, cykling osv.