Jeg har i dag købt albummet “Welcome Back Colour”, med Tina Dickow, indeholdende 2 CD’er: “Welcome Up” og “Welcome Down” – deraf titlen på blogindlægget. CD’erne har hhv. 14 og 13 numre, og indeholder både gamle sange (nyindspillet), samt helt nye numre. Desværre var der ingen golden ticket til mig, men det er nu stadig et godt album.
Welcome Up
Når man sætter første CD på albummet i maskinen, rammes man af titelnummeret “Welcome Back Colour”. Et, i mine ører, super fedt nummer. Godt med “go”, og lidt tempo, er med til at sætte gang i nummeret.
Stilen fortsætter derudaf med rigtig gode og glade sange, men glider stille over i en lidt mere melankolsk stemning, hvilket dog runder den første CD godt af.
Trackliste for “Welcome Up”:
- Welcome Back Colour
- Paper Thin
- Nobody’s Man
- Warm Sand
- One
- On The Run
- Sacré Coeur
- Open Wide
- Count To Ten
- Stains
- A New Situation
- Goldhawk Road
- Love Is All Around
- Instead
Welcome Down
Denne CD starter med et brag af et nummer, nemlig “Copenhagen”. Et af de bedste numre på denne kompilation! Derefter glider den dog lidt stille over i melankolien, tilsat en ekstra klat følelser da numrene er akustiske, og næsten kun med guitar og sang. Desværre bliver det næsten for melankolsk til min smag, selvom der er flere gode numre med stort potentiale.
Trackliste for “Welcome Down”:
- Copenhagen
- Watching Him Go
- Glow
- Rebel Song
- Room With A View
- Let’s Go Dancing (duet med Teitur)
- Home
- The City/London
- Strong Man
- Back Where We Started
- Break Of Day
- Waltz (duet med Helgi Jonsson
- Bonus track: Halleluja (duet med Steffen Brandt)
Konklusion
Jeg er mest til “Welcome Up”, også selvom det er sange man har hørt tidligere. Den ekstra energi i de mange instrumenter, giver bare en ekstra dimension. Misforstå mig ikke, Tina er super god til de melankolske sange, jeg er bare lidt mere til sange med lidt mere energi, som gør én glad. Et track der desværre skuffer lidt, er Halleluja. Steffen og Tinas stemmer klinger bare ikke sammen. Hver for sig synger de den sang godt, især Tinas stemme er helt fantastisk på det nummer, men sammen lyder det bare forkert.
Fortvivl ikke! Hvis du kan lide Tina Dickow, så er dette album alle pengene værd. Det er muligt jeg bedre kan lide det ene i forhold til det andet, men albummet som helhed har stadig en grundkvalitet i en høj standard. Det er alle pengene værd.
Hvis du er enig, så skriv endelig en kommentar. Hvis du er uenig, så er du også meget velkommen til at kommentere ;). Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du kan i øvrigt følge Tina på tinadickow.dk og på @tinadico på Twitter. Sidst skal du da lige nyde singlen “Copenhagen”, spillet live i Det Nye Talkshow.
Super godt blogindlæg!
Jeg er lidt uenig i de akustiske numre, der synes jeg nemlig at Tinas stemme kommer til sin fulde ret! Men det er bare en anden måde at se tingene på.
Godt, velskrevet blogindlæg for øvrigt 🙂
Jeg kan bedst lide CD’en “Welcome Down”. Ikke fordi at jeg er træt af hendes gamle numre. Men der er så mange gode på “Welcome Down” CD’en (ifølge mig) blandt andet Copenhagen, Watching Him Go – også alle de andre genindspilninger – dem kan jeg rigtig godt lide. Og jeg er helt vild med hendes melankolske.
Men er enig med dig om “Halleluja” – deres stemmer klinger bare ikke sammen.
Hej Zara og Michael, og tak for jeres kommentarer (og ros Zara).
Jeg er helt enig i at Tinas stemme er super god på de akustiske numre (især halleluja f.eks.), men jeg synes bare den bliver bakket bedre op på den første CD.
Hun er helt også rigtig god til de melankolske numre, jeg tror det er der hendes største force er, men jeg er personligt bare mere til sange der gør mig glad. Jeg tager dog hatten af for hende som sangskriver – hun er jo SÅ fantastisk. Jeg tror ikke der er mange sangskrivere i Danmark, som er på højde med Tina…
[…] Personligt vil jeg dog til dels give ham ret. Der er alt for meget middelmådigt, og sjældent noget der skiller sig ud. Mange sange er blevet kommercialiseret, skrevet af diverse bagmænd der har kontakterne i orden, og derfor hurtigt får musikken ud i medierne. Derfor er jeg også selv meget mere til upcoming/undergrundsmusik. Dermed ikke sagt alt er lort. Jeg synes f.eks. stadig at en pige som Tina Dickow kan skrive sange, bl.a. på hendes seneste album: Welcome Back Colour. […]