Spend My Life (Demo) by dennisslj
I sidste uge lancerede jeg en demoen: Spend My Life (Working title – early demo). I denne uge kan jeg med stolthed præsentere en mere fyldig demo, der giver et bedre indblik i nummeret.
Demoen er blevet til i samarbejde med min ven Benjamin. Over 2 dage i et lille øvelokale, med lidt basalt studieudstyr, har vi fået det her nummer på benene. Det skal lige siges vi aldrig har prøvet at lave en “rigtig” demo før, så vi synes da selv vi er sluppet ganske godt fra det.
Opbygning og indspilning
Indspilningen er blevet til via:
- Groove Agent trommemaskine.
- Norman B20 CW HG med Fishman Gold pickup.
- Custom Fender Stratocaster Japan 1984.
- Fender Telecaster Mexico 2007.
- Crate kabinet og rørforstærker.
- Bas af ukendt mærke.
- Behringer mixer.
- Shure PG58 mikrofon til guitar opmarking.
- AAGE Supreme mikrofon til vokal.
- En pc med freeware programmet Audacity.
Benjamin er en ganske habil guitarist, hvilket kan høres på alt hvad der har med de elektriske guitarer at gøre. Dem har han nemlig være så flink at indspille for mig, sammen med koret. Dertil har jeg selv indspillet akustisk guitar, samt vokal. I fællesskab har vi mixet hele nummeret sammen, og valgt til og fra blandt alt det vi fik indspillet.
Mange tak
Et kæmpe tak skal lyde til Benjamin, der har puttet en masse tid og energi i den her demo. Jeg sender også de hjertligste hilsener til Nanna Maria, som hjalp med at opfinde omkvædet. Nanna, du ramte altså plet! Sidst men ikke mindst, skal der også lyde tak til Grosen, som hjalp med lidt tekst da jeg sad fast. Uden jer var sangen her ikke blevet til.
Benjamin og jeg er selv blevet ganske tilfredse, taget i betragtning af at udstyret ikke var noget særligt, samt vi er amatører i den her sammenhæng. Men hvad synes du? Giv os gerne en tilbagemelding.
Hvor er den bare god Dennis!
Selv tak det var en fornøjelse at arbejde med dig selvom jeg var lidt hård men det skal til ;). Dette nummer er det bedste du har lavet til dato og det var nemt at ligge fede ting ind. Glæder mig til når vi får bedre gear så laver vi sku flere fede ting 🙂
Hej
Jeg vil lige sige dette nummer er blevet rigtig god og synes du synger den rigtig flot og synes dig og Benja gøre det kanont godt sammen i skulle lave flere nummer sammen vil godt ligge cover til men vil gøre det bedre end sidste gang (:
Knus
Suverent godt, jeg er helt enig med Nybo, det er det bedste du har lavet til dato. Dejligt at høre hvordan det rigtigt kan lyde når den får hele armen. Det klædte melodien, sangen og din stemme virkeligt godt at omkvædet var sat lidt op i tempo.
Mere fra samme skuffe tak 😉
[…] This post was mentioned on Twitter by Dennis S.L Jørgensen, Dennis S.L Jørgensen. Dennis S.L Jørgensen said: Nu er den her, den fulde demo af Spend My Life, med "fuldt band". Smid en kommentar. Så bliver jeg glad :). http://bit.ly/cUpEgv […]
Tusind tak for jeres søde kommentarer :).
Benjamin > Jamen det var jo åbenbart det der skulle til, så tak for det hehe.
Jan > Mange tak. Jeg kan love dig for der kommer mere – det er bare et spørgsmål om tid. Når det er så fedt at lave, og folk gider kommentere, så er der intet til hindring for mere. Måske udover bedre udstyr ;).
Hej Dennis og Benjamin
Det er altså en ommer i mine øre.
Dennis’ første solo demo er langt langt bedre end det I har indspillet her bagefter.
Hvorfor?
For mig er den her sang:
– 70% tekst
– 20% vokal der kan formidle den
– 10% melodi der skal assistere den.
I gør det pludseligt – omvendt – alt er trommer, guitarer, rytmer og støj og det fede ved Denni’s sang forsvinder. Dennis’ vokal er helt væk og teksten dermed ligeså.
Jeg synes Dennis’ sang har en smule Indie/Tim Christensen over sig = simplicitet.
Jeg siger ikke at Dennis’ første demo ikke kunne blive bedre, men som jeg har nævnt ovenfor, så er den langt langt bedre end det I har frembragt her i 2. omgang.
Jeg har ikke en pind forstand på at skrive, spille, indspille musik, jeg er bare en ‘lytter’, og jeg har kun mit eget selviske øre/ønske til hvordan sangen skal lyde (lidt á la en irriterende anmelder) Hvis det skulle lyde godt i mine øre så ville jeg:
– Droppe trommerne, eneste beat skulle være en diskret bas
– Behold naturligvis guitaren, jeg savner Dennis fede simple solo på afslutningen af nummeret fra demo 1.
– En meeeeeget stærkere vokal. Prøv eventuelt at lade budskabet komme fra en pige vokal
– Hovedstemmen skal være suuuuuuper skarp, ingen ahhh åhh eks. ‘your faaaaace’ er for langt synge bare “yur face”. Artikuler over-tydeligt og vær på nippet til at stoppe ordene for tidligt. Ligesom her:
http://www.youtube.com/watch?v=Op_SuKL8_gA
– Arbejde benhårdt på at få det rette kor, den smule kor der er med i demo 1 er rigtig godt.
Nå …jeg kan sagtens sidde her og kritisere, men tænkte at du/I hellere ville have konstruktiv kritik end en “fony” .. det lyder sørme godt…
/Grosen Friis
Hej Grosen, og mange tak for din kommentar :).
Jeg synes din kommentar er ganske god og konstruktiv, og ikke bare ren kritik. Jeg vil dog lige prøve at give mine meninger lidt til kende også, samt mine idéer med nummeret, der stadig kun er på demo plan, og derfor nemt kan blive lavet om.
Lad mig først slå fast at det her nummer er skrevet akustisk, men tænkt at skulle være spillet som en slags poppet rock/powerballade. Det er derfor under alle omstændigheder min mening at der kommer både elguitar, bas og trommer på – om det er i den her form ved jeg dog ikke.
Jeg kan dog ikke nikke genkendende til den solo du omtaler i min første demo. Mig bekendt spiller jeg bare sangens akkorder igennem, uden noget solo på? Men det kan da også have sin charme. Nu er det dog et rock-nummer, så det har hele tiden været min hensigt der skulle en solo ind i nummeret.
Det ville ikke være tosset at prøve med en kvindelig vokal. Det er noget man kunne lave forsøg med, selvom den er tænkt som en mandlig afsender.
Jeg vil give dig ret i at “your faaaace” bliver for langt. Det er noget der skal rettes til. Det skal være lidt mere “råt” og afkortet – lidt ala det sidste modificerede omkvæd. Apopropos det sidste stykke, så ville jeg gerne have sunget omkvædet, hvor jeg går op i tonen, men jeg havde ikke stemmen til det. Sjovt du lige linker til en af mine personlige favoritter i øvrigt ;).
Koret i den her version synes jeg nu bedre om end det jeg selv lavede på 1. udgave. Der kan måske leges mere med det, men det bliver mere i den her form end min egen form.
Når alt det er sagt, så kan der ske meget med nummeret endnu. Vi er stadig på det plan hvor vi leger med lyden, og er totalt uerfarne ud i mixerkunsten. Jeg synes dog der er rigtig godt potentiale i min sang, så jeg vil helt klart arbejde videre med den, og tage dine meninger til efterretning :). Især det om simpliciteten, for det ligger også lidt i min ånd.
Så mange tak for den gode og konstruktive kommentar.
Hej Dennis
Tak for svar, fedt at du vil uddybe tankerne med din sang 😉
>> Jeg synes dog der er rigtig godt potentiale i min sang
Det er jeg meet enig med dig i!
/Grosen
hey dennis
super godt nummer 🙂
Hej Jeppe, tusind tak skal du have :).
Først vil jeg sige at jeg har stor respekt for at Grosen Friis fortæller hans synspunkt.
At du har den mening om musik er jo fuldt ud din mening. Jeg kan sagtens se nogle af de ting du skriver kunne gøres på den måde.
Når det er så er sagt…
Dette her var vores første demo nogensinde.
Vores udstyr og grej var begrænset til et minimum.
Er slet ikke enig med at den første version lød bedre.
Hvorfor?
Der var så mange falske toner og pitch fejl som vi har fået fikset nu.
Det er jo klart at stemmer forsvinder når der er så meget fylde på det hele.
I det her tilfælde er det godt nok da Dennis stadig har langt endnu ren vokal mæssigt før han kan bære en sang ved guitar og vokal rent. Jeg har selv svært ved at holde mit musik til akustisk og vokal da min vokal heller ikke er stærk nok.
Plus så er sangen kommet i harmoni og fået flotte temaer i form af noget melodisk guitar kor mm. lad mig citere “I gør det pludseligt – omvendt – alt er trommer, guitarer, rytmer og støj og det fede ved Dennis´ sang forsvinder. Dennis’ vokal er helt væk og teksten dermed ligeså.”
Man kan da sagtens høre Dennis´ vokal faktisk syntes jeg at de temaer vi har lagt ind underbygger de gode klange i hans vokal. At en rigtig stærk sanger kunne gøre det meget bedre er jo logisk men igen vi “sangskrivere” gør jo det her fordi vi nyder det ikke for at andre skal synge den osv.
Er faktisk imponeret over Dennis har skrevet denne sang da alt jeg tidligere har hørt fra Dennis af har været meget monotont (hvilket mit også var engang) derfor fik jeg helt kuldegysning da han havde indspillet den.
Det kan da godt være vi måske ikke skulle fylde den med så mange ting men igen så meget har vi heller ikke lagt på. Det var i ønske af Dennis at det skulle blive en flot rock/pop ballede og det er det blevet til.
Spend My Life har nu melodiske riff, fede hooklines og et omkvæd der er mega catchy. Altså et hit er født.
Jeg kan garantere at i ikke har hørt det sidste fra Dennis og jeg.
Nu skal vi bare lige have samlet noget bedre udstyr osv og så går vi i krig 🙂
Vil lige tilføje.
Hvis man skal kombinere end sangtekst med musik, er der to ting man kan gøre:
* Man kan skrive teksten og tilpasse musikken til teksten
* Man kan udforme musikken og tilpasse teksten
I situationer hvor lyrik skal sammensættes med musik, skal man eksempelvis tage højde for de takter musikken skal følge, samt overgangene mellem intro, mellemspil, vers, omkvæd, bridge, osv.
Som udgangspunkt kan man ikke sige den ene metode er bedre end den anden. Det er noget der vil variere fra gruppe til gruppe, som fra person til person.
/Benjamin Nybo
alt i alt er det en ok demo…. Der er nogen ting som kan/kunne gøres anderledes ja… Vokal mæssigt kan selv jeg som den trænede sanger ( ikke gode ) høre at du nok holder en smule igen… lyrikens pitch passer ok fint til dig, ment på den måde at jeg ikke tror den skal være højere før du kan give din stemme frit spil…
Med hensyn til studie udstyr er der jo 1000 variateter man kan vælge ud fra, alt efter hvor seriøs man er med det man laver og hvor langt man vil ta det.. Jeg selv f.eks indspiller lige nu på udstyr der er købt i aage.dk for sammenlagt ca 3000kr og der er så mange features i det software jeg bruger…
Line 6 pod studio ux 2
Pod farm 2
en jumbo akustisk
som sagt en ret simpel opsætning som jeg slet ikke kender det halve af endnu, men med et brilliant resultat i forhold til alt andet…
Ville bare lige give mit besyv med…
Keep it up drenge, potentialet er der…
Hej Kenneth, og tusind tak for din kommentar :).
Ja jeg tror også jeg holder lidt igen. Jeg har aldrig prøvet at indspille vokal, så det er helt fremmed. Jeg ville også gerne have taget næsten al vokalen om, men tiden var ikke til det, men som Benjamin skriver, så kommer der sikkert mere når vi får fingre i noget lidt bedre udstyr :).
Det lyder fedt Dennis! 😀
Hej Emil, tusind tak for din ros :). Jeg er glad for du kan lide den.
[…] November bød på mere musik. Jeg blev forelsket påny, og skrev en lille sang om det, blot gjort mere generel så alle forhåbentlig kunne relatere til sangen. Jeg gik dog lidt i stå, men Nanna Maria sprang til og hjalp mig med at få det sidste på plads. Et stort tak skal lyde til Nanna Maria, som også har været der meget for mig, når jeg har haft det skidt. Sangen blev i øvrigt indspillet i samarbejde med Benjamin, og kom til at hedde: Spend My Life. […]