Her kommer en blogpost jeg har ville lave længe, men det har været besværligt, så jeg har blevet ved med at udsætte det. Ikke 2 dage er ens, fordi jeg altid har gang i så meget. Derfor har jeg ændret det fra en typisk dag, til en tilfældig dag. Her er hvad jeg lavede den dag.
Op klokken alt for tidligt hvis du spørger min krop. Typisk omkring kl. 6-6:30, for at nå dagens rutiner.
Omkring kl. 7:15 går det afsted mod arbejdet. Fredericia Kolding turen tager cirka 45 minutter, afhængig af trafikken i Kolding midtby.
Det er en dejlig tur, hvor jeg blandt andet kan nyde denne smukke udsigt, som er endnu smukkere i solopgang.
På arbejdet kan jeg godt finde på at starte dagen med en kop te eller kakao, især i de kolde måneder. Jeg møder ind kl. 8.
Omkring 11:30 er det tid til frokost. Det er dejligt med en god og lækker frokostordning. Derefter tilbage til SEO og AdWords optimeringen.
Derefter fortsætter jeg med dagens dont, indtil fyraften – typisk kl. 16. Derefter går turen til Middelfart, for at gøre dagens gode gerning for Bloddonorerne.
Derefter går turen hjem hvor den står på indkøb og aftensmad. Så snart maden er spist, smutter jeg mod Middelfart igen. Turen går nu over i øvelokalet.
I dag står den på lidt indspilning af et nummer jeg har gang i. Jeg bruger Cubase til formålet.
Efter et par timer er det tid til at køre hjem og hygge med kæresten, inden vi falder i søvn. Jeg når lige at få denne smukke udsigt med på vejen.