I torsdags skrev jeg et indlæg omkring Merton og hans Freestyle klaver-rap på YouTube. Nu er der så kommet en opfølger. Denne gang er det singer-songwriter Ben Folds, der har taget skridtet videre, og spillet en live koncert sammen med brugen af Chatroulette. Klippet har han valgt at kalde Ode to Merton, og henviser dermed til det tidligere omtalte klip.
Det hele foregår ved at Ben sidder ved sit klaver, og samtidig styrer en pc logget på Chatroulette. Jeg antager det kastes op på storskærm, for publikum jubler når der sker noget godt. Det nye i denne video er dog, at Ben faktisk formår at lokke nogle af deltagerne til at tage aktion. F.eks. får han en “Bobby” til at vise sig, efter han selv forsøgte at få Ben og publikum til at vende hovedet på skrå.
Ny trend, eller toppen af bakken?
Om dette er starten på en ny trend, med en masse Chatroulette improvisationer, eller om det er en malket success vil kun tiden vise. Man må i hvert fald sige det må være populært, da også Ben Folds er blevet vist mange gange, faktisk over 450.000 gange på under 3 dage.
Nok snak, kom med videoen.
Hvad synes du om det? Skriv en kommentar her nedenfor.